Video

Det Økologiske Råd har produceret to videoer om mad og miljø, som evt. kan bruges i forbindelse med Vi deler et hav. De er dog primært målrettet lidt ældre elever i overbygningen.

Hvis I laver en video om jeres besøg på en økologisk gård eller hos en fisker eller måske en video som viser, hvordan I laver jeres egen østersøvenlige ret, så upload den på YouTube og send et link til info@ecocouncil.dk – så lægger vi den op på denne side, så andre skoleklasser kan blive inspirerede af den.

Kød med omtanke

Denne video handler om kød. Danskerne er et af de mest kødædende folkeslag i verden. Men et stort kødforbrug forudsætter et stort husdyrhold. Vi deler et hav fokuserer på problemerne med overskud af næringsstoffer i det intensive husdyrbrug. Kød med omtanke, handler i højere grad om klimabelastningen ved kødproduktion og – forbrug. I filmen medvirker nogle unge kødelskere og nogle unge vegetarer, der hver især fortæller om deres madvaner og om, hvad de går efter, når de køber ind. Filmen underbygges af ekspertinterview og talmateriale og lægger op til debat.

Se filmen her:

Kød med omtanke

Download undervisningshæfte til filmen her

Filmen kan også bestilles på DVD hos Det Økologiske Råd: info@ecocouncil.dk. Den tilsendes gratis mod betaling af porto og ekspeditionsgebyr.

Sund mad til en syg klode – 1:3

Denne video handler om kød og klimavenlig mad. Vi følger en flok elever på Flakkebjerg Efterskole i deres eksperiment med at leve vegetarisk og klimavenligt i to uger, hvor de også beregner det CO2-udslip, som de sparer atmosfæren for ved at spise anderledes.

Videoen findes både på dansk og engelsk. Der hører et undervisningshæfte med og en lille klima kogebog med klimavenlig mad som indstik til undervisningshæftet. Film og bog er målrettet samfundsfag og geografi i overbygningen og gymnasiet.

 Download undervisningshæftet og kogebogen på dansk eller engelsk her

Filmen kan også bestilles på DVD for 50 kr. plus porto og ekspeditionsgebyr hos Det Økologiske Råd info@ecocouncil.dk

Undervisningshæftet  (24 sider) koster 20 kr. pr. stk. og 10 kr. ved bestilling af klassesæt plus porto og ekspeditionsgebyr.

Sund mad til en syg klode, 2:3

Sund mad til en syg klode, 3:3