Ekskursioner

Når I arbejder med Vi deler et hav, er det en god ide at tage på ekskursioner på samme måde, som børnene fra Amager Fælled Skole gør i bogen. Det mest oplagte er tage på tre besøg i løbet af undervisningsforløbet.

FORBERED EKSKURSIONEN
Inden I tager på tur, skal I forberede jer. I skal sætte jer ind i, hvad det er for et sted, I skal besøge og snakke om, hvad i skal undersøge på turen. Det er en god ide at forberede et ark med spørgsmål, så I kan interview landmanden, fiskeren eller kunderne i supermarkedet, når I kommer på besøg.  Brug for eksempel spørgearkene her på siden, eller lave selv spørgsmål sammen med jeres lærer.

På sitet Økologi i Skolen er der flere forslag til, hvordan man kan forberede sig før  besøget på en gård og i et supermarked med økologiske varer.  Se opgaverne her

Før I tager på indkøbstur er det en god ide at undersøge, hvordan man kan vide om en vare er økologisk. Det kan I for eksempel læse om her på Økologisk Landsforenings hjemmeside.

BESØG EN ØKOLOGISK GÅRD:
Besøg en økologisk gård og hør, hvordan det står til med gødning, husdyrhold, sædskifte og de andre ting, børnene fra Amager Fælled Skole undersøger i Vi deler et hav.

Her kan I finde en økologisk gård i nærheden af jeres skole:  Økologiske Skolegårde

I Danmark er der desuden tre økologiske landbrug, der fungerer som demonstrationsgårde for Østersøsamarbejdet BERAS Implementation. Det er sådan en gård – Stengården – børnene i bogen Vi deler et hav besøger. Stengården og de to andre demonstratonsgårde arbejder målrettet på at udvikle de økologiske dyrkningsmetoder, så de bliver endnu mere skånsomme over for vandmiljøet, end de er i forvejen.

Find oplysninger om dem her: BERAS´danske demonstrationsgårde

BESØG EN FISKER
Kontakt den lokale afdeling af Danmarks Fiskeriforening eller organisationen Levende Hav for at få kontakt til en skipper, som har  lyst til at tage børn med på sin kutter. I kan også besøge en fiskeriauktion. Hvis ingen af delene kan lade sig gøre, kan I måske besøge en lokal fiskehandler.

Find kontaktoplysninger her:

 

GÅ PÅ INDKØB

  • Gå i supermarkedet og undersøg udbuddet og mærkningen af økologiske varer.
  • Gå evt. på torvet og se, om der er lokalt producerede økologiske grønsager.
  • Besøg en økologisk gårdbutik, hvis der er sådan en i nærheden.Find fx en økologisk gårdbutik her